At være eller ikke være bevidst?
— et animistisk manifest om natur og agens
Der er en fortælling, der fodrer klimakrisens fortsatte forværring, naturens fortsatte forarmelse og hundredtusinder af arters fortsatte udryddelse. Det er en fortælling, som beslutningstagere genfortæller hinanden, og som vores kulturbetingede forestillinger og overforbrug har for vane at bekræfte.
Det er en fortælling, der handler om mennesket som toppen af artspyramiden, omgivet af en bevidstløs natur. Det er fortællingen om menneskets monopol på agens. Men er det en god fortælling? Er det en fortælling, der har gavnet verden?
Der er også andre fortællinger.
Tænk, hvis bevidsthed ikke er indeholdt og indelukket i menneskers hoveder? Tænk, hvis bevidsthed ikke er distanceret fra naturen, og agens ikke er et menneskeligt monopol? Måske ville vi mennesker agere anderledes i en sådan fortælling?
Tænk, hvis andre arter, landskaber og ting også kan have agens, endog være bevidste personer — måske ikke ligesom du og jeg har agens og er bevidste personer, men heller ikke ikke ligesom du og jeg. Det er denne universelle grundfortælling, vi kalder animisme.
Egentlig er animisme en vifte af tværkulturelle fortællinger, vidensformer og verdensforståelser, hvis fællestræk den vestlige og ikke-vestlige kulturarv deler: At der er flere slags personer end mennesker. At bevidsthed ikke er en eksklusiv menneskelig egenskab. At både det menneskelige og det ikke-menneskelige kan have agens.
Det er en fortælling, der måske forekommer os paradoksal. Men er det en fortælling, der er mere paradoksal end den fortælling, mange af os tager for givet i dag: At bevidsthed og personhed er lukket inde i mennesket og lukket ude af naturen? At naturen er bevidstløs?
Er det ikke den dominerende fortælling om naturens bevidstløshed, der motiverer og letter den samvittighedsløshed, hvormed vi ensretter naturlandskaber og udsletter arter? Er det ikke den dominerende fortælling om menneskets monopol på personhed, der motiverer og letter den samvittighedsløshed, hvormed vi piner og plager millioner af produktionsdyr?
Hvad nu, hvis den animistiske fortælling omvendt motiverer og fremmer samvittighedsfulde og respektfulde relationer til de arter, vi lever med og af, fordi den anerkender naturens agens som anderledes personheder? Ikke som en modfortælling, der erstatter vores rationelle fortælling, men som en medfortælling, der supplerer den.
Og hvad så, hvis den fortælling forekommer mere paradoksal, men til gengæld er mindre gal end den dominerende fortælling, der handler om at ta’ og ta’, indtil der ikke er mere at ta’ af i en venneløs og bevidstløs natur?
Tænk, hvis vi i stedet turde blive en del af den tilsyneladende paradoksale fortælling?
Måske ville vi ikke agere mere hovedløst, men mindre hjerteløst i en verden, hvor agens er mere end menneskelig? Måske ville vi lære at respektere andre folks vidensformer som supplement til egne vidensformer, hverken uden at romantisere de andres eller idealisere vores egne? Måske ville vi blive bedre til at give plads og privilegier fra os til anderledes arters vilde udfoldelse, hvis vi også lærer og motiveres af anderledes fortællinger om naturens agens?
Måske vi ville lade os fortrylle af mere vild natur i stedet for at forvalte og herske over al natur?
Måske ville vi ikke afvise fornuften, men kun afvise ufornuftige fortællinger om Homo sapiens’ artsmonarki i en bevidstløs natur og anerkende, at bevidsthed og personhed kan være mere end menneskelig? Måske ville vi knytte venskaber frem for fjendskaber til andre arter og landskaber?
Måske ikke sådan, som vi forstår menneskelig agens og knytter venskab til vores menneskelige venner, men heller ikke ikke sådan.
Det er mange måskeer.
Men måske kalder alvoren af tidens biodiversitets- og klimakrise på andre fortællinger og flere muligheder end fortællingen om menneskets overhøjhed, der i dag definerer grundlaget og retningen for vores handlinger — eller manglen på samme?
Rune Engelbreth Larsen, januar 2026
Note: Skrevet som baggrund for min samtale om animisme og natur med Rane Willerslev til Nationalmuseets arrangement: “Kan vi leve uden naturen?” (15.1.2026)
Læs mere om animisme i Animisme — fra klippekunst til klimakrise som pdf-fil eller bog
