Animisme er aldrig forsvundet, heller ikke i Vesten, hvor fortællinger om og oplevelser af ikke-menneskelige personer måske blot har fået nye betegnelser, er blevet marginaliseret og sygeliggjort.
Mennesker og andre personer handler om, hvad vi kan lære af fortidens animistiske folklore og erfaringer, når vi i dag ser på alt fra børns fantasi-legekammerater, sindslidendes stemmer og ‘UFO’er til forfatteres oplevelser af bevidste roman-figurer?
Den bemærkelsesværdige fortælling om, hvordan Lilith er blevet transformeret fra onde ånders appetit og en jødisk middelalder-satire om Adams første hustru til kompleks jødisk mystik over en farlig, men dragende forførerske i romantikken — og et stærkt feministisk ikon i nutiden. Hvem er hun egentlig?
I Kraftdyr taler ti store dyr til os. Ti ikoniske kraftdyr, der på forskellig vis atter er vendt hjem til Danmark efter at have været helt eller delvist udryddet. Hvad betyder de for naturen, og hvad betyder de mentalt? Biologisk, animistisk, psykologisk, ontologisk, men måske ikke altid videre logisk. Ulv, bison, vildhest, ørn, vildsvin, gråsæl, kronhjort, bæver, elg og vildokse fortæller om at knytte nye og gamle venskaber i stedet for de fjendskaber, der så ofte karakteriserer vores relationer til naturen og os selv i dag …
Om shamaner som animistiske (h)åndværkere, og hvorfor det giver mening at anvende en kulturspecifik betegnelse som ‘shaman’ til en tværkulturel praksis (‘shamanisme’), selv om der naturligvis er mange forskellige, kulturspecifikke varianter og forskelle …
Om hvorfor og hvordan ravnen optræder som trickster, der redder menneskene fra den store vandflod ifølge mange folk på den nordlige halvkugle. Særlig bemærkelsesværdig er ravnens rolle i tlingit-folkets myte om den store vandflod, der er tæt på at udslette alt liv i verden — en myte, der fortælles i flere varianter, og som også har paralleller til den bibelske syndflodsmyte …
Hvad er animisme? Moderne film og litteratur inden for den såkaldte fantasy-genre inkorporerer også ofte klassiske animistiske træk. En kort introduktion til animisme belyst gennem eventyr og populærkultur — fra H.C. Andersen og Brdr. Grimm til Disney og Miyazaki …
Når vi taler om religion i Vesten, er den umiddelbare association ofte farvet af kristendom, islam og jødedom, altså tre institutionaliserede bogreligioner med formaliserede strukturer, traditioner og dogmatik, men den slags er atypisk i langt de fleste øvrige religiøse sammenhænge, både historisk og aktuelt. Religion er vanskeligt at definere, men kan indkredses pragmatisk …
Den særegne skik at jage hoveder som trofæer eller med anden magisk intention ligger en hverdagsrationel verdensforståelse særligt fjern. Vi kender det dog ikke blot fra forskellige oprindelige folk, men også fra Bibelen, folklore og sågar fra H.C. Andersens eventyr, men på Borneo finder vi arven af en decideret kraniekult …
Vikingernes ravneflag var primært et krigsbanner, men er blevet relanceret og redesignet af en religionshistoriker og tre kunstnere som symbol på fornyede relationer mellem menneske og natur. Digtet “Ravneflaget” er et bud på, hvorfor og hvordan forbindelsen til vikingetiden stadig giver mening i netop det lys …
Animistiske træk er udtalte i den nordiske kulturarv både før og under vikingetiden, hvilket både talrige fortællinger og ikonografisk materiale vidner om. Et meget iøjnefaldende kendetegn ved animisme er udbredelsen af ‘dyrepersoner’, det vil sige væsner med dyre-træk, som på én gang er menneskelige, overmenneskelige og ikke-menneskelige — eller rettere, hvor de bastante skel mellem dyr og mennesker kan udviskes og overskrides. Det læser vi om i sagaerne, men ser bl.a. også på guldhornene og maske-hjelme …
Et essay om, hvordan ravnen udfolder sig i nordisk folklore og mytologi både før, under og efter vikingetiden med animistiske og totemistiske træk. At den ikke blot forsvinder fra folkloren, men i stedet underspilles eller italesættes som ondt varsel, er imidlertid også et udtryk for den hidtige udbredelse og betydning af ravnen som central figur i Nordens mentale og mytologiske univers …
En rejse med Noah’erne før Noah og den universelle ‘syndflodsmyte’ til Vestens kulturhistoriske hovedårer, der rækker tilbage til Nærorientens animistiske verdensperspektiver …
H.C. Andersens eventyr er udødelige klassikere, hvis temaer er analyseret på kryds og tværs — her er et lidt anderledes kig på de animistiske temaer og motiver, der er så gennemtrængende, at deres kulturhistoriske rødder nærmest er lige så oversete som skoven, der ikke kan ses for bare træer …
I Rosebud Indian Reservation i South Dakota er det planen at genudsætte 1.500 amerikanske bisoner efter Lakota Sioux-indianeres ønske. Hensigten er at genoprette naturen og relationen til en nøgleart, der genskaber naturens dynamik, og som samtidig er en afgørende del af Sioux-indianernes kulturhistorie og identitet. Little Elk: “I vores perspektiv er bisonerne vores slægtninge” …