I Kraftdyr taler ti store dyr til os. Ti ikoniske kraftdyr, der på forskellig vis atter er vendt hjem til Danmark efter at have været helt eller delvist udryddet. Hvad betyder de for naturen, og hvad betyder de mentalt? Biologisk, animistisk, psykologisk, ontologisk, men måske ikke altid videre logisk. Ulv, bison, vildhest, ørn, vildsvin, gråsæl, kronhjort, bæver, elg og vildokse fortæller om at knytte nye og gamle venskaber i stedet for de fjendskaber, der så ofte karakteriserer vores relationer til naturen og os selv i dag …
Om shamaner som animistiske (h)åndværkere, og hvorfor det giver mening at anvende en kulturspecifik betegnelse som ‘shaman’ til en tværkulturel praksis (‘shamanisme’), selv om der naturligvis er mange forskellige, kulturspecifikke varianter og forskelle …
Om hvorfor og hvordan ravnen optræder som trickster, der redder menneskene fra den store vandflod ifølge mange folk på den nordlige halvkugle. Særlig bemærkelsesværdig er ravnens rolle i tlingit-folkets myte om den store vandflod, der er tæt på at udslette alt liv i verden — en myte, der fortælles i flere varianter, og som også har paralleller til den bibelske syndflodsmyte …
Hvad er animisme? Moderne film og litteratur inden for den såkaldte fantasy-genre inkorporerer også ofte klassiske animistiske træk. En kort introduktion til animisme belyst gennem eventyr og populærkultur — fra H.C. Andersen og Brdr. Grimm til Disney og Miyazaki …
Når vi taler om religion i Vesten, er den umiddelbare association ofte farvet af kristendom, islam og jødedom, altså tre institutionaliserede bogreligioner med formaliserede strukturer, traditioner og dogmatik, men den slags er atypisk i langt de fleste øvrige religiøse sammenhænge, både historisk og aktuelt. Religion er vanskeligt at definere, men kan indkredses pragmatisk …
Om antropologer, der må lade sig indvie i afrobrasiliansk religion for at forstå, hvad der foregår; om betydningen af besættelsesfænomenet i de såkaldte besættelsesreligioner, og om ‘tro’ og ‘religion’ som problematiske betegnelser af animistiske traditioner, der ikke har definitive skel mellem guder/mennesker/dyr/ting …
Fra Columbus’ brutale kolonisering af Hispaniola, verdenshistoriens største folkedrab på millioner af indfødte amerikanere over det transatlantiske slaveri og til fænomenet mana og et muligt paradigmeskifte i forståelsen af indfødte folks verdener: Den ontologiske vending …
De seneste 2-3 årtier har vendt op og ned på vores forståelse af indfødte folks verdensanskuelser — det skyldes ikke mindst den indflydelsesrige brasilianske antropolog Viveiros de Castro …
Den særegne skik at jage hoveder som trofæer eller med anden magisk intention ligger en hverdagsrationel verdensforståelse særligt fjern. Vi kender det dog ikke blot fra forskellige oprindelige folk, men også fra Bibelen, folklore og sågar fra H.C. Andersens eventyr, men på Borneo finder vi arven af en decideret kraniekult …
Vikingernes ravneflag var primært et krigsbanner, men er blevet relanceret og redesignet af en religionshistoriker og tre kunstnere som symbol på fornyede relationer mellem menneske og natur. Digtet “Ravneflaget” er et bud på, hvorfor og hvordan forbindelsen til vikingetiden stadig giver mening i netop det lys …
I midten af det 20. århundrede spørger en antropolog en gammel mand fra et indfødt nordamerikansk folk, om stenene omkring dem er levende. Den gamle tøver lidt og svarer dernæst kort og præcist — og svaret er så revolutionerende, at det fører til en helt ny forståelse af animisme …
Animistiske træk er udtalte i den nordiske kulturarv både før og under vikingetiden, hvilket både talrige fortællinger og ikonografisk materiale vidner om. Et meget iøjnefaldende kendetegn ved animisme er udbredelsen af ‘dyrepersoner’, det vil sige væsner med dyre-træk, som på én gang er menneskelige, overmenneskelige og ikke-menneskelige — eller rettere, hvor de bastante skel mellem dyr og mennesker kan udviskes og overskrides. Det læser vi om i sagaerne, men ser bl.a. også på guldhornene og maske-hjelme …
Et essay om, hvordan ravnen udfolder sig i nordisk folklore og mytologi både før, under og efter vikingetiden med animistiske og totemistiske træk. At den ikke blot forsvinder fra folkloren, men i stedet underspilles eller italesættes som ondt varsel, er imidlertid også et udtryk for den hidtige udbredelse og betydning af ravnen som central figur i Nordens mentale og mytologiske univers …
En rejse med Noah’erne før Noah og den universelle ‘syndflodsmyte’ til Vestens kulturhistoriske hovedårer, der rækker tilbage til Nærorientens animistiske verdensperspektiver …
I de første årtier af moderne religionsforskning fra anden halvdel af 1800-tallet er tilgangsvinklingen udtalt eller uudtalt racistisk, men det ændrer sig langsomt efter 1920’erne. Det er dog ikke en entydig udvikling, og ny-marxistiske filosoffer lancerer f.eks. en populær, men stærkt ideologiseret analyse af bl.a. animisme og det homeriske epos Odysseen, som illustrerer, hvor vanskeligt det er at slippe 1800-tallets blanding af forargelse og ringeagt over for verdensperspektiver, der måske repræsenterer noget ganz Anders …
H.C. Andersens eventyr er udødelige klassikere, hvis temaer er analyseret på kryds og tværs — her er et lidt anderledes kig på de animistiske temaer og motiver, der er så gennemtrængende, at deres kulturhistoriske rødder nærmest er lige så oversete som skoven, der ikke kan ses for bare træer …
Europæisk religionsforskning er i årtier stærkt racistisk, modsat amerikansk antropologi, skønt den tidsånden er præget af op til 6 mio. Ku Klux Klan-medlemmer i midten af 1920’erne. Langsomt begynder også europæiske antropologer at erstatte ringeagt med forståelse — og vi får f.eks. et skarpere billede af den gådefulde trickster …
Animisme er udbredt på mange kontinenter, og for få generationer siden også Danmark og Europa. Stærkt præget af racisme og kultur-evolutionisme nedgjorde religionsforskere og tænkere som Darwin og Freud imidlertid ‘primitive’ folk i årtier …
I Rosebud Indian Reservation i South Dakota er det planen at genudsætte 1.500 amerikanske bisoner efter Lakota Sioux-indianeres ønske. Hensigten er at genoprette naturen og relationen til en nøgleart, der genskaber naturens dynamik, og som samtidig er en afgørende del af Sioux-indianernes kulturhistorie og identitet. Little Elk: “I vores perspektiv er bisonerne vores slægtninge” …