Animisme, Alteria og Rune Engelbreth Larsen
Alteria.dk er en hjemmeside med animistiske perspektiver af Rune Engelbreth Larsen, bl.a. baseret på bogen Animisme — fra klippekunst til klimakrise (2025).
Om Alteria
Alteria er et hybridnavn, der ligesom hybridord forener flere sprog (i dette tilfælde det latinske alter og det græske ia) og får flere betydninger.
Alteria → at knytte venskabsrelationer til ’den anden’ og ’det-andet-end-menneskelige’ for at heles og rustes i glæde såvel som konflikt.
• Læs mere om baggrunden her: Alteria, mange betydninger
Om Rune Engelbreth Larsen
Jeg er idéhistoriker, forfatter, foredragsholder, naturfotograf og digter. Og ikke mindst min hustrus mand, mine børns far, min søsters bror og mine forældres søn.
Født i Glostrup i 1967, opvokset i Bramming 1972-1985, student ved Ribe Katedralskole i 1986 og cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i 1998. Gift siden 1994 og far til tre børn.

Udpeget til Etisk Råd 2017-2022, medlem af Repræsentantskabet i Danmarks Naturfredningsforening siden 2014 og af Naturfagligt Udvalg i samme forening siden 2022. Tidligere medlem af Hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening 2015-2021, kommentator ved Politiken 2004-2016 og medlem af bestyrelsen i Dansk PEN 2006-2015.
Forfatter til en række bøger og digtsamlinger om kulturhistorie og natur, bl.a. Renæssancen og humanismens rødder (2006), Danmark er en kvinde — på genopdagelse i dansk natur (2009) og Frihed og retfærdighed (2011). Senest Animisme — fra klippekunst til klimakrise (2025), Naturnationalparker og de store dyrs genkomst (2023) og digtsamlingen Egosaurus (2022).
• Læs mere her: Rune Engelbreth Larsen om Rune Engelbreth Larsen
Hvorfor animisme?
I ‘gamle dage’ karakteriserede man gerne animisme som den anskuelse, at “alt er besjælet”, men af forskellige grunde, er det en misvisende karakteristik. Snarere er animisme en verdensforståelse, ifølge hvilken der ikke er samme definitive skel mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige, ud fra den betragtning at bevidsthed ikke nødvendigvis er begrænset til mennesker og individer. Det kan også udtrykkes på den måde, at animisme er ontologi, der bl.a. adskiller sig fra en rationel ontologi ved, at der er flere personer i verden end mennesker.
Det er fremmedartet i et hverdagsrationelt perspektiv, men animisme er formentlig den mest udbredte ontologi historisk og geografisk — fra jægerstenalderen til det 21. århundrede, blandt oprindelige folk såvel som i oldtidens bystater, antikkens græsk-romerske kultur og i adskillige moderne metropoler.
Danmarks forhistorie er stærkt præget af animistiske perspektiver, der ikke blot hænger sammen med vores kulturhistoriske rodnet tilbage til jernalderen, bronzealderen og stenalderen, men også forgrener sig efter vikingetidens afslutning langt op i det 19.-20. århundredes nordiske folklore og almuetro. Historisk og geografisk er der formentlig tale om klodens mest udbredte verdensperspektiv, der aktuelt er omdrejningspunkt for hundreder af millioner af mennesker i den ikke-vestlige verden.
Også i Vesten har animistiske perspektiver imidlertid bredt sig i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede i kraft af immigrantmiljøer og subkulturer såvel som populærkulturelle fortællinger i succesrige film og bøger.
Samtidig studeres animistiske perspektiver med fornyet interesse i de seneste årtier — dels i deres egen ret, og dels fordi de repræsenterer en mere respektfuld relation til naturen (og ‘det ikke-menneskelige’ i bred forstand) end den, der har domineret de seneste århundreder.
Flere eksperter inden for bl.a. antropologi, biodiversitet, klima, sociologi og filosofi peger på, at det derfor ikke alene af kulturhistoriske grunde giver mening at udfolde en ny og mere dækkende forståelse af, hvad animisme egentlig indebærer. Men også fordi det kan have relevans for nye forståelser og fortællinger om den biodiversitets- og klimakrise, der er blandt de definerende træk i en ny epoke eller igangværende global begivenhed, som kaldes Antropocæn (men f.eks. også Chthulucæn, Kapitalocæn, Pyrocæn m.fl.)
Antropologer, arkæologer og historikere afdækker i det hele taget animisme på helt nye måder, der afviger markant fra den blanding af ringeagt og direkte eller indirekt patronisering, der i vekslende grad har kendetegnet den akademiske vinkling indtil de seneste få årtier (og i en række henseender stadig gør det).
Det er måske de korteste svar på, hvorfor animistiske perspektiver er relevante og interessante at indkredse og formidle i dag.
Derfor denne hjemmeside, der forsøger på at bidrage lidt til formidlingen af et animistisk perspektiv historisk og aktuelt. Motivationen er uddybet her: Hvorfor er animistiske perspektiver interessante og relevante?
• Om illustrationerne på Alteria.dk
• Hvis du vil støtte annoncefri platform for formidling af animisme
