KRAFTDYR på vej ...

Titlen på den næste bog af Rune Engelbreth Larsen er Kraftdyr, og her får dyrene ordet. Ti poetiske tekster af (og om) ti store dyr, der historisk og aktuelt har spillet en særegen rolle for naturen og sindet. Ikoniske dyr, der har det til fælles, at de er nøglearter med afgørende betydning for økosystemerne og dermed er af uvurderlig betydning for talrige øvrige arter og biodiversiteten i almindelighed. Ikoniske dyr, der historisk og aktuelt har haft særegen symbolsk, kulturel og totemistisk betydning — og stadig har det. Ti ikoniske kraftdyr, der på forskellig vis atter er vendt hjem til Danmark.

Ti kraftdyr får ordet i hvert deres digt. Ulv, bison, vildhest, ørn, vildsvin, gråsæl, kronhjort, bæver, elg og vildokse. 

Her taler de til osOm at knytte nye og gamle venskaber i stedet for de fjendskaber, der så ofte karakteriserer vores relationer til naturen i dag. 

Om hvem de er, hvad de gør, og hvad de håber og frygter. 

KRAFTDYR kommer til sommer. 2025. Hvis alt går vel. Vil du hjælpe dem på vej? På tryk og som lydbog?

Hvis du vil gi' en håndsrækning

Ti Digte. Ti måneder. Digte ta’r tid. Mange synes, at digte er marginale. Endnu flere synes, at digte med rim og rytme er umoderne. Men KRAFTDYR er med rim og rytme. Det gør gør dem melodiske og kraftfulde. Men tids- og omkostningskrævende at formidle og udgive. Hvis du vil hjælpe KRAFTDYR på vej, kan du gøre det på flere måder:

1) Du kan støtte med 500 eller 1.000 kr. og som ekstragave få den foregående digtsamling Egosaurus tilsendt sammen med Kraftdyr, når den udkommer. Overfør via MobilePay 40 88 52 25 og skriv din adresse.

2) Køb en tidligere bog som gave. Det letter alt sammen forfatter-økonomien. Find noget i shoppen.

3) Gratis håndsrækning: Anbefal et foredrag til dit lokale bibliotek, en højskole eller et oplysningsforbund. Læs mere her: Foredrag om animisme og shamanisme.  

En lille smagsprøve fra Kraftdyr. Et lille uddrag af det, Ulv har på hjerte:

Tænk, hvis du fandt gejst og glæde,
blot fordi jeg var til stede?
Tænk, hvis du var min beskytter
mod de lyssky ulveskytter?
Tænk, hvis jeg var totemdyret
ligesom i eventyret?
Tænk, hvis jeg var sjælens støtte,
dit sinds ligevægt til nytte?
Tænk, hvis vi finder hinanden –
ulveklanen genopstanden?
Vi er ulven, vi er dyret,
vi står sammen om postyret.

Spread the love