Benjamin Weber Pedersen: 'Folketroens væsner'
Anbefaling af Rune Engelbreth Larsen
Denne bog er en begivenhed, der bliver ved med at gi’. Intet mindre. Den gi’r os væsentlige dele af vores kulturarv tilbage. Den både reintroducerer og reaktualiserer Evald Tang Kristensens monumentale livsprojekt og fører os ind i den store folkemindesamlers udfoldelse af utallige almue-animistiske viser, sagn og andre beretninger om kulturens og især naturens ikke-menneskelige personer …
Elverfolket, nisserne, lygtemændene, havfolket og mange flere præsenteres i Folketroens væsner. Alle de væsner, der har befolket almindelige menneskers tilværelse og deres natur, og som vi først i begyndelsen af 1900-tallet har vendt ryggen som ‘overtro’ eller en smule mere respektfuldt: ‘folketro’.
Smukt illustreret af Bianca Lykke Petersen, ualmindelig elegant sat op af Mads Marthedal Knudsen og mesterligt skrevet, perspektiveret, reflekteret og reaktualiseret af Benjamin Weber Pedersen.
Evald Tang Kristen vækkes atter til live, ikke blot som Danmarks suverænt mest grundige folklorist og utvivlsomt én af de mest ihærdige i verden, men også med fokus på hans afvisning af at afvise det hele som banal overtro. Han fastholdt, at en del af de berettede oplevelser var rodfæstet i erfaringer af den ene eller anden art; ikke fordi han var godtroende, men fordi han også havde gjort sig sine egne erfaringer.
Benjamin Weber Pedersen udvælger ikke blot en række af de mange beretninger om alle disser forunderlige væsner i indbydende indpakning, men genfortryller dem og udfolder deres betydning i detalje.
Engang var de ikke-menneskelige personer tilsyneladende næsten overalt, og læren af deres tilstedeværelse er i realiteten ganske banal: Knyt venskabsrelationer med naturen, så vender den sig ikke imod dig, vær givende og respektfuld i din omgang med de ikke-menneskelige, så bliver det gensidigt gavnlige relation. I reglen.
“I stedet for død og pine at afskrive, bortforklare og rationalisere og analysere sig væk fra de mærkværdigt uforklarlige og besynderligt oplivende oplevelser, erfaringer og fornemmelser, man selv eller andre har gjort i mødet med et utydeligt væsen af den ene eller anden fremtoning — møder, som folk til alle tider og steder har berettet om i hobetal så lyder opfordringer herfra, om ikke man i stedet kunne prøve at gå ind i oplevelsen?”
Og med den opfordring forundrer, forvilder og fortryller forfatteren os tilbage til oplevelsen af “det menneskelige i væsnerne og det væsen(t)lige i mennesket”. Det er en fornøjelse at lade sig forkæle af en bog, der kæler for alle detaljer — og en lise for læsesjælen at fordybe sig i et værk, der kan tages frem igen og igen.
Ikke blot for at blive erindret om vores folkloristiske arv, men også for at forstå, hvorved den almue-animistiske oplevelse adskiller sig fra den hverdagsrationalitet, vi har vænnet os til at indsnævre virkeligheden til. Den almue-animistiske oplevelse overskrider de ontologiske skel mellem mennesker og dyr, personer og ikke-personer, ‘jeg’ og ‘ikke-jeg’, fordi disse skels uoverskridelige stivhed ikke er virkelighedens, men vanens:
“Der ligger en betydningsfuld animistisk pointe i denne hybriditet, hvor skellet mellem os og dem på forskellig vis flyder sammen og opløses. Den indikerer den samme synergi, det samme gensidighedsprincip, som vi finder tematiseret i folketroens råd og formaninger angående gunstig omgang med og relationer til væsnerne for at lykkes med livet — husk at sætte grød ud til gårdboen, hav respekt for højboens revir osv. — og vidner således om en essentiel forbindelse mellem væsner og mennesker.”
Folketroens væsner er både en fornøjelig historisk-folkloristisk rejse og en invitation til at se anderledes på vores egen kulturarv og være anderledes tilstede i vores natur.
Forfatteren mere end aner en sammenhæng mellem vanskeligheden ved denne anderledes oplevelse og manglen på vild natur herhjemme. Vi mangler naturområder, hvor naturen udfolder sig på naturens vilde præmisser — for naturens skyld — en trend, der heldigvis breder sig i disse år, om end efter århundreders naturødelæggelser: “Meget mere vild med vilje, tak!”
Hvorfor denne sammenhæng? Fordi almuens arv netop også er natur-erfaring, hvor skellene mellem ‘jeg’ og ‘natur’ er mere porøse og permeable, hvilket heller ikke anspores af parallelle pløjefurer, rørlagte vandløb og rapsmarkers monokultur, der har fortrængt vild natur.
I kontrast til den vildere erfaring af, at personhed og bevidsthed ikke kun er indeholdt og indelukket i menneskehoveder, men snarere er et kontinuum, der gør oplevelsen af, hvad og hvem der er bevidst, mindre ‘indre’ og mere ‘ydre’.
Paradoksalt?
Ja, men Folketroens væsner påpeger og udfolder paradoksaliteten uden at hænge fast i den og bliver derved så meget desto mere ubesværet, flydende og levende:
“Målet er at bidrage til, at verden gøres underfuld og lysende gennem en åndsudvidende opøvelse af sanse- og forestillingsapparatet til at udforske og udfolde livets berigende poesi i mødet med tilværelsen (…) og derfor er denne bog ikke blot et åndspoetisk projekt, men bidrager også til opmærksomhed på et helt konkret politisk emne i dagens Danmark: Kampen for mere uberørt natur og en styrkelse af biodiversiteten som sådan — hvilket i sagens natur naturligvis også indbefatter de gamle, nu fortrængte og forglemte sagnvæsner.”
Det mål indfrier bogen. Evald Tang Kristensen letter hatten og nikker anerkendende et sted i Dødsriget, smilende indforstået til nogle bjergfolk, hvis tilstedeværelse han heller ikke i levende live betvivlede.
Kend din almue-animistiske arv. Eller genkend den gennem bogens inspirerende introduktioner og smukke illustrationer. Få bøger udfolder denne arv så levende og vedkommende som Benjamin Weber Pedersens Folketroens væsner med den velvalgte undertitel: En udvidelse af verden.
200 sider. Hardcover. Illustreret. A4-format. Læs mere om bogen via Forlaget Ættaborg
• Rune Engelbreth Larsen, 12. december 2025
• Mere animisme på Facebook: Animisme.dk