Fuglemanden (illustration: Jonas Lau Markussen / CC-BY-SA 4.0) efter smykke fra Uppåkra (foto: Hedning / CC-B;Y-SA 4.0)

Fuglemanden og Mestersmeden — note om den animistiske kulturarv

Af Rune Engelbreth Larsen

Animisme er vidt udbredt i nordiske fortællinger, billedkunst og kunsthåndværk i vikingetiden, og ved Uppåkra i Sydsverige blev der i 2011 fundet en usædvanlig smuk kobbergenstand inden for samme horisont: Fuglemanden. Der er nok tale om et smykke eller beslag (ca. 7,5 x 4,5 cm), som formentlig stammer fra midten eller anden halvdel af det 10. århundrede.
Fra Logan Marshall: 'Myths and legends of all nations' (1914, public domain)

Motivet rækker imidlertid århundreder længere tilbage og kaldes også “Den bevingede mand”, fordi der er tale om en hybrid mellem menneske og fugl i form af et menneske (eller en anden antropomorf person) med mekaniske/magiske vinger.

Men hvem er Fuglemanden? Et kvalificeret gæt er, at det er en afbildning af den mytiske Vølund Smed, som blandt andet er kendt fra Vølundkvadet i Den Poetiske Edda.

Vølund og hans to brødre forføres af tre kvinder med aftagelige svanevinger (valkyrier, der har evnen til at skifte mellem kvinde- og svaneskikkelse — eller iføre sig “svaneham”). De tre par bliver gift og lever sammen i syv år, før valkyrierne forlader mændene

Vølund, der er kongesøn og “alfernes herre”, bliver imidlertid fanget af Kong Nidud og spærret inde på en holm, og for at hindre ham i at flygte får han skåret senerne bag knæene over. 

Han tvinges til at fremstille de skønneste genstande, men kongen har underkendt den snedige smed, der tager hævn ved at dræbe kongesønnerne på grusomste vis og forføre kongedatteren. Derpå flygter han flyvende, fordi han i sin snilde også har udarbejdet et par vinger — og i modsætningen til den græske myte om Ikaros, er de ikke fremstillet af voks, og han flyver ikke for tæt på solen.

Fortællingen er også kendt fra Sagaen om Kong Didrik af Bern og hans Kæmper (Þiðreks Saga), fordi her indgår en særskilt historie om Velent (Vølund). Da han flygter flyvende til Sjælland siger han om sig selv: “Jeg er nu en Fugl, og dog tillige et Menneske.”

Både-og, hverken-eller — i animistiske verdensforståelser og fortællinger er grænserne mellem menneske og dyr porøse og permeable. Det er træk, der er vidt udbredte i førkristen folklore og mytologi i Norden, og som derved illustrerer, at animisme er en essentiel del af den nordiske kulturarv.

Rune Engelbreth Larsen, oktober 2025

Læs mere om animisme i bogen Animisme — fra klippekunst til klimakrise. Kan købes som pdf-fil og bog.

Spread the love