At herske over eller forvalte naturen bibelsk
★ Det er blevet en hyppigere forestilling, at den bibelske skabelsesberetning handler om at ”tage ansvar” for naturen, ikke om at ”herske over” den, som det ellers fremgår af tidligere autoriserede bibeloversættelser og af den hebraiske grundtekst. Men trods den prisværdige bestræbelse på at ændre et bibelsk natursyn, er det en teologisk influeret omskrivning i kontrast til grundteksten og konteksten i 1. Mosebog …
[Læsetid: 3 min.]At dele af naturen udnyttes af mennesket, er et vilkår, men der er forskel på, hvilken relation mennesket har til naturen i forskellige traditioner, og derfor også på etik og natursyn — og på hvor lidt eller meget af naturen, der udnyttes. Hvor det f.eks. er et udbredt tværkulturelt animistisk træk at knytte sociale venskabsrelationer til naturens dyr, planter og landskaber, går den bibelske skabelsesberetning en anden og entydigt antropocentrisk vej. Her bliver mennesket påbudt at ”herske over” naturen (af hebraisk radah be):
”Og Gud velsignede dem [menneskene] og sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!’” (1. Mos. 1,28)
I udgivelsen Bibelen 2020 har Bibelselskabet imidlertid ændret skabelsesberetningen fra at mennesket skal “herske over” dyrene til i stedet at “tage ansvar” for dem. Det er en anderledes omsorgsfuld formulering og ikke en fagligt neutral oversættelse, men en omskrivning af grundteksten og et par årtusinders oversættelsestradition.
”Dermed har Bibelselskabet rodet oversættelsen sammen med en diskutabel fortolkning af ordenes implikationer,” påpeges det i en kronik af religionshistoriker og semitisk filolog Jens-André P. Herbener (der bl.a. har skrevet en prisbelønnet afhandling om bibeloversættelse) og religionshistoriker Mikael Rothstein.
Det bibelske påbud om, at mennesket skal ”herske over” dyrene, svarer da også til den pointe, der fremgår senere i 1. Mosebog, hvor det understreges, at dyrene skal nære ”frygt og rædsel” for menneskene (hvilket der jo ikke ville være nogen grund til, hvis meningen bare var, at mennesker skulle ”tage ansvar” for dem):
”Hos alle de vilde dyr, hos alle himlens fugle, hos alle krybdyr på jorden og hos alle havets fisk skal der være frygt og rædsel for jer; de er givet i jeres magt.” (1. Mos. 9,2).
Det er med andre ord et guddommeligt påbud til mennesket at herske over jorden og dyrene, der skal frygte mennesket og være underlagt mennesket. Men det kan man ikke læse ud af Bibelen 2020, som er en teologisk influeret populærversion, ikke en bestræbelse på at oversætte, hvad der egentlig står.
I 2025 udkom de første egentlige prøveoversættelser fra arbejdet med en helt ny bibeloversættelse, der skal udkomme i 2036, og her har man i lighed med den såkaldt nudanske version i 2020 også valgt at omskrive og mildne det historiske bibelske natursyn, som det kommer til udtryk i 1. Mosebog.
Af hensyn til klarhed i det følgende omtales prøveoversættelsen af 1. Mosebog som den teologisk influerede prøveoversættelse, for også her trækker man bort fra den klassiske og filologisk forsvarlige oversættelse af, at mennesket påbydes at “underlægge” sig jorden og “herske over” dyrene. I stedet bliver det til:
“Gud velsignede dem og sagde til dem: ‘Vær frugtbare og bliv mange, spred jer over jorden og tag den i besiddelse. I skal råde over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der bevæger sig på jorden.'” (Prøveoversættelsen, 2025).
Det ligger der både teologisk influerede bevæggrunde og kirkelige hensyn bag, men også moderne hensyn til naturkrisen, hvilket jo ikke er filologisk baserede kriterier for at få så præcis en oversættelse som muligt.
Men “råde over” kan forsvares filologisk, hvis vi sammenligner med den eneste danske videnskabelige prøveoversættelse af bibeltekster (Herbener & Provençal 2001, 18). Det hebraiske radah be kan godt oversættes til “råde over”, der inkluderer hersker-aspektet, men det bliver en omskrivning, hvis pointen er at fjerne hersker-påbuddet — og det er den vej, den teologiske prøveoversættelse går.
Dels ved at mildne påbuddet om at “underlægge” sig jorden til at tage den “i besiddelse”, og dels ved at omskrive den sammenhængende pointe om, at dyrene er “givet” i menneskets “magt” til, at det nu hedder, at de blot “er” i menneskers “hænder“:
“Alle vilde dyr, alle himlens fugle, alt, der kryber på jorden, og alle havets fisk skal frygte jer og være bange for jer. De er i jeres hænder.” (Prøveoversættelse, 2025).
I forhold til den hebraiske grundtekst, kan “de er givet i jeres hånd” forsvares, men pointen er den samme (og prøveoversættelsen udelader “givet”).
Bevaret er kun pointen om, at dyrene skal frygte mennesket (også en anelse formildet fra at nære “rædsel” til at være “bange”), men derved fremgår også problemet ved de øvrige teologisk influerede valg.
Det er problematisk, fordi en oversættelse altid bør tilstræbe at være en tekstnær oversættelse, der afspejler grundteksten og gengiver dens betydning, men her har det tydeligvis været hensigten at omskrive Guds påbud om menneskets entydige herskerrolle til en mildere og mere forvaltende rolle.
Derved afskæres læseren uden at vide det fra den historiske betydning af tekst og kontekst.
Konklusion
Det er forståeligt, når teologer i dag forsøger at omskrive en bibelsk skabelsesberetning, så den ikke motiverer og legitimerer en ublu herskerrolle over naturen. Men 1) at ”tage ansvar for” og “råde over” bevarer det antropocentriske hierarki, og 2) der er samlet tale om en omskrivning i forhold til den bibelske ordlyd og kontekst. Det er altid bedst at bevare betydningen af den historiske grundtekst af hensyn til transparens, forståelse og almen oplysning, hvilket selvsagt ikke forhindrer nogen i at påpege vigtigheden af at problematisere ordlyd og hensigt.
Og i en tidsalder, hvor bogstavtro fundamentalisme ikke har noget særligt greb om de fleste kirkeretninger, er der intet til hinder for at afskrive skabelsesberetningens ”hersker”-påbud i stedet for at omskrive en historisk kildetekst.
Rune Engelbreth Larsen, den 9. februar 2026
Læs mere om i Animisme — fra klippekunst til klimakrise som pdf-fil eller bog
